Danske film i bio

Jyder hører måske bedre?

Jeg har en skøn dansk veninde som jeg har lært at kende her i Skotland. Det er super dejligt at få lov og sidde at slappe af og snakke dansk ind i mellem. Mit engelsk er udmærket, men alt er bare nemmere på dansk.

I dag har jeg drukket kaffe med min danske veninde, og det var hyggeligt. Men det slog mig hvor stor forskel der er på Jyder og københavnere. Hun er københavner. Sådan for alvor og på den indre by agtige måde. Typen der konsekvent siger “København” i stedet for “Danmark”. Jeg er jyde og ikke alene det, jeg er såmænd også fra landet. Som i bøhlandet. Vi synes ofte at vi er et lidt umage par.

Kæreste synes også at  min veninde og jeg er et umage par. Efter mange år sammen kan han efterhånden forstå det meste jeg siger på dansk. Omvendt kan han ikke forstå noget min veninde siger. Han synes hun lyder som om hun hakker.  Som om vi ikke taler det samme sprog. Det gør vi, hun taler det bare hurtigere, højere og i et helt vildt irriterende toneleje ☺

Idag sad vi på en cafe og drak kaffe. Det var en lille café og der var måske 5 andre gæster i det lille lokale. Og de gloede altså noget på os, især på min veninde som havde kastet sig ud i en lang talestrøm om irritation over bureaukrati. Min dejlige veninde taler meget højt, og det bliver endnu værre når hun er sur eller irriteret. Og nu er jeg jo nok lidt fordomsfuld, men den københavnske dialekt skærer bare meget mere i ørene. Jeg synes ofte det kan være en smule forstyrrende hvis der er nogen omkring en der taler et sprog man ikke forstår. Ikke at jeg har noget imod det, men fordi det bliver en helt masse lyde som ikke giver mening og derfor er det bare en slags ‘støj’. Det synes fok herovre nok også når de hører min veninde og jeg tale dansk indbyrdes. Men i dag var det nok ekstra slemt fordi det var et lille rum og min veninde talte meget højt. Det syntes jeg i hvert fald, men det kan også godt være at jyder bare hører bedre og derfor synes københavnerne er højrøstede!

 

~ DD ~

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske film i bio