En af de ting jeg savner rigtig meget ved at være i Danmark er muligheden for at se danske film i biografen. Det er lidt ærgeligt at gå glip af den oplevelse, men uanset hvor populære danske tv-serier er blevet i Storbritannien er det altså stadig ikke sådan at jeg kan komme til at se danske film herovre.

Senest har jeg læst en helt masse om “Sommeren 92”, som lige nu er i biografen i Danmark. Den film gad jeg bare rigtigt godt se. Dels fordi den har fået gode anmeldelser, men også fordi det er en film om noget der står mejslet i min hukommelse.

Jeg var en rigtig drenge-pige da jeg var yngre (nu er jeg en mande-kvinde??? øøøh…), og elskede er være udendørs og at dyrke sport. Da Danmark vandt EM i foldbold 1992 var det, helt kliché-agtigt, sådan at verden nærmest stod stille. Jeg husker det helt tydeligt. Jeg var ikke engang teenager men bare en stor pige, men det var så skelsættende et øjeblik med så stor jubel og en sand lykkerus, så jeg tror aldrig jeg glemmer det. Det var en rigtig fed stemning, selvom jeg slet ikke var gammel nok til at forstå hvor stort det faktisk var. Efter den fede oplevelse med at se alle fodboldkampene var jeg kæmpe foldbold-fanatiker i mange år efter. Fulgte landshold og klubhold og elskede det. Det bliver til mindre og mindre i disse dage, for jeg har i udgangspunktet ikke meget interesse i skotsk foldbold, men lige netop filmen om da Danmark vandt EM i ’92 giver mig lidt nedtur over at jeg ikke kan sidde i biografen og se den.

Nå ja, så var der jo også lige det der med at jeg i 1992 havde en alder hvor jeg så småt var begyndt at interessere mig lidt for det andet køn og fik en umanerlig stor interesse for lige netop én af spillerne, Flemming Povlsen

Han var indbegrebet af flot fyr dengang i start-halvfemserne 🙂

Ja, ja… man længes! Nu har jeg næsten lyst til at se alle kampene igen også. Det er måske liiiiige i overkanten!

~ DD ~

Det er et eller andet fuldstændig tåbeligt over at oversætte en filmtitel fra engelsk til … engelsk! For dem der ikke ved det, så hedder ‘Die Hard – Mega Hard’ i virkelig ‘Die Hard -with a vengeance’. Og det kan da godt være at den titel er lidt svær at sluge for Hr og Fru Rødgrød, men hvis det er tilfældet, hvorfor i alverden har man så ændret det til en anden titel på engelsk. Hvorfor ikke bare tage konsekvensen og finde en passende titel på dansk?

Jep, den er oldgammel den film og det kan da være ligemeget nu, tænker du. Og jep, det har du ret i. Jeg kom bare til at tænke på hvor åndssvagt det er efter at jeg havde refereret selvsamme ‘danske’ filmtitel til Kæreste som knap kunne stoppe med at grine. Ikke kun fordi vi har valgt at ændre titlen men beholde det engelske sprog, men også fordi det bare er virkelig dårligt engelsk. Godt gået, Danmark! Nu har jeg en Kæreste der konsekvent fortæller sine venner og bekendte om danskernes fjollede filmtitler. Øv.

~ DD ~

Måske er det bare mig der er gammel nok til at huske Peter Andre fra dengang han var kendt i Danmark… Han er stadig kendt herovre, men stadig ikke rigtig for noget. Men det er nu heller ikke rigtig pointen. Dette indlæg handler egentlig om Vild Med Dans.

Jeg har ikke set Vild med Dans de seneste 5 år, fordi jeg ikke længere har nogle danske TV-kanaler. Det betyder ikke at jeg ikke følger med i Vild med Dans, for det gør jeg. Jeg ved hvem der deltager og holder øje med hvordan de klarer sig. Nu er vi godt på vej til en ny sæson Vild med Dans og det fik mig til at tænke på, hvor underligt det egentlig er at jeg følger med i den danske Vild med Dans som jeg ikke kan se, men samtidig har jeg aldrig set et eneste afsnit at den britiske version (Strictly come Dancing). De snakker en del om Strictly come Dancing på min arbejdsplads, i hvert fald i den periode det kører på TV. Jeg oplever hvert år at jeg ikke får det set, og at jeg i øvrigt heller ikke aner hvem deltagerne er. Hverken kendisser eller professionelle dansere. Det gør at programmet i sig selv bare bliver rimelig uinteressant, for når man ikke har noget forhold til kendisserne, så sidder man dybest set bare og ser danseskole på TV. Røvsygt!

Omvendt er mine kære kollegaer temmelig ligeglade med mine historier fra den danske Vild med Dans, og således har jeg ingen at snakke om Vild med Dans med. Men nu er der sket noget stort! BBC har annonceret at Peter Andre skal være med i Strictly come Dancing i år, og det betyder at der endelig er en britisk kendis jeg faktisk ved hvem er. OMG. Så jeg har besluttet at i år må være året hvor jeg skal se Strictly come Dancing. Er usikker på hvad Kæreste mener om det, men hans mor er stor fan, så det giver jo bonuspoint i forhold til at jeg så også kan diskutere det med hende. Er også usikker på om Peter Andre virkelig er min TV-tid værd?! Er sgu lidt svært at forestille sig ham danse vals, så det eneste man nogensinde har set ham gøre, er at hoppe rundt i vandet i bar overkrop. Og det er fileme mange år siden. Nå, men noget skal man jo gøre for at blive integreret. Havde bare ligesom ikke set at det skulle være Peter Andre der skulle lede vejen til min bedre britiske integration. Og så kan jeg jo spørge migselv om hvorvidt det er en videre smart måde at integrere sig selv på… at lære semi-kendisser at kende fordi de danser rundt på TV.

Nu føler jeg mig næsten skamfuld. Må opveje det ved at lære navnene på mindst 15 britiske politikere inden Vild med Dans slutter.

~ DD ~