Hej Verden Danmark

OMG, Peter Andre i Vild med Dans!!

Peter Andre

 

Måske er det bare mig der er gammel nok til at huske Peter Andre fra dengang han var kendt i Danmark… Han er stadig kendt herovre, men stadig ikke rigtig for noget. Men det er nu heller ikke rigtig pointen. Dette indlæg handler egentlig om Vild Med Dans.

 

Jeg har ikke set Vild med Dans de seneste 5 år, fordi jeg ikke længere har nogle danske TV-kanaler. Det betyder ikke at jeg ikke følger med i Vild med Dans, for det gør jeg. Jeg ved hvem der deltager og holder øje med hvordan de klarer sig. Nu er vi godt på vej til en ny sæson Vild med Dans og det fik mig til at tænke på, hvor underligt det egentlig er at jeg følger med i den danske Vild med Dans som jeg ikke kan se, men samtidig har jeg aldrig set et eneste afsnit at den britiske version (Strictly come Dancing). De snakker en del om Strictly come Dancing på min arbejdsplads, i hvert fald i den periode det kører på TV. Jeg oplever hvert år at jeg ikke får det set, og at jeg i øvrigt heller ikke aner hvem deltagerne er. Hverken kendisser eller professionelle dansere. Det gør at programmet i sig selv bare bliver rimelig uinteressant, for når man ikke har noget forhold til kendisserne, så sidder man dybest set bare og ser danseskole på TV. Røvsygt!

 

Omvendt er mine kære kollegaer temmelig ligeglade med mine historier fra den danske Vild med Dans, og således har jeg ingen at snakke om Vild med Dans med. Men nu er der sket noget stort! BBC har annonceret at Peter Andre skal være med i Strictly come Dancing i år, og det betyder at der endelig er en britisk kendis jeg faktisk ved hvem er. OMG. Så jeg har besluttet at i år må være året hvor jeg skal se Strictly come Dancing. Er usikker på hvad Kæreste mener om det, men hans mor er stor fan, så det giver jo bonuspoint i forhold til at jeg så også kan diskutere det med hende. Er også usikker på om Peter Andre virkelig er min TV-tid værd?! Er sgu lidt svært at forestille sig ham danse vals, så det eneste man nogensinde har set ham gøre, er at hoppe rundt i vandet i bar overkrop. Og det er fileme mange år siden. Nå, men noget skal man jo gøre for at blive integreret. Havde bare ligesom ikke set at det skulle være Peter Andre der skulle lede vejen til min bedre britiske integration. Og så kan jeg jo spørge migselv om hvorvidt det er en videre smart måde at integrere sig selv på… at lære semi-kendisser at kende fordi de danser rundt på TV.

 

Nu føler jeg mig næsten skamfuld. Må opveje det ved at lære navnene på mindst 15 britiske politikere inden Vild med Dans slutter.

 

~ DD ~

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden Danmark