Hej Verden Danmark

Hej Verden Danmark

Det her bliver mit forsøg på at blogge. Jeg er i det hele taget usandsynligt dårlig til sociale medier, bruger hverken Twitter, Instagram eller Google+. Jeg er på Facebook, men kan ikke rigtig huske om jeg overhovedet har skrevet nogen indlæg i år. Så det her projekt er sikkert dømt til at fejle. Eller måske lærer jeg noget og overrasker mig selv.

 

Min trang til at blogge er i virkeligheden min trang til at bruge mit danske sprog. Jeg taler stadig dansk en gang eller to om ugen via Skype og jeg læser masser af danske nyheder, men mit skrevne dansk er efterhånden sjældent i brug og da jeg samtidig synes jeg har mere og mere på hjerte omkring Danmark og verden generelt er det oplagt for mig at prøve at blogge på dansk om at være dansk. Jeg tror også Kæreste vil sætte pris på at jeg finder et andet outlet for mine ‘danske tanker’, da det kan være svært for en ikke-dansker at sætte sig ind i hvorfor jeg ind i mellem får en krise over for eksempel at skulle overveje om jeg virkelig vil købe et nyt tastatur til min computer og dermed opgive de danske bonus-vokaler, eller om jeg orker at betale mig fra at få et tastatur sendt herover.

 

Slutteligt bør jeg nok nævne at jeg bor i Storbritannien (Skotland), så jeg er ikke langt hjemmefra, hverken fysisk eller kulturelt. Og så alligevel… Men det kommer jeg til at skrive meget mere om.

~ DD~

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden Danmark